Er du klar på årets største tilbudsdag?
Black Friday har virkelig gjort sit indtog i Danmark, og det betyder, at du kan benytte dig af de mange gode tilbud, der bliver sprøjtet ud til dig.
Det er alt fra personlig pleje over vin og chokolade til tøj i alle afskygninger. Selv diverse abonnementer, elektronik og legetøj er på tilbud, så du kan virkelig gøre en god handel, hvis bare du holder øje med de rette ting og de rette steder.
Herunder er samlet en række gode råd samt forhandlere, du kan gøre et kup hos.
Start tidligt og få styr på alle tilbuddene
Hvis du virkelig skal have noget ud af din Black Friday-oplevelse, er det en god idé at starte tidligt, så du har styr på, hvad det er, du går efter, og hvad normalprisen på det produkt er.
Der er nemlig en del forhandlere, der kort før Black Friday sætter priserne på forskellige varer op for så at sætte dem på tilbud på Black Friday – så du i virkeligheden ikke opnår en egentlig besvarelse. Det er temmelig ærgerligt at spilde penge på tilbud, der i virkeligheden slet ikke eksisterer.
Der er også stor forskel på, hvad det er, du går efter, for nogle butikker snyder naturligvis ikke med priserne – men det er vigtigt at finde ud af, om det, man skal have fat i, i virkeligheden er noget, der ligner et køtilbud, så du er nødt til at være klar og på plads i god tid for at være sikker på at få fingrene i det, du havde tænkt dig.
Du kan blandt andet overveje, om Black Friday skal være dagen, hvor du endelig forkæler dig selv med det nyeste elektronik. Herunder finder du alt fra mobiltelefoner til vaskemaskiner og højttalere.
Sammenlign mellem butikkerne
Der vil uden tvivl være flere forskellige butikker, der sælger det samme produkt til forskellige priser. Her er det naturligvis bare om at få fundet den butik, der sælger det billigst. Så kan du få fingrene i den vare, du har gået og tænkt over, uden du behøver ærgre dig, hvis du ser den billigere i det næste butiksvindue.
Af samme årsag kan det virkelig godt betale sig at kigge tilbudsaviser og hjemmesider på de forskellige forhandlere igennem, før man begiver sig ud i menneskemængden for at handle ind.
Du kan enten fysisk sidde og sammenligne priserne fra sted til sted, men for at lette arbejdet for dig selv kan du også vælge at bruge de forskellige websites, der er udviklet specielt til at finde den billigste pris for dig.
Nogle hjemmesider tilbyder endda at filtrere priserne, så du kan sammenligne dem både med og uden fragt – så bliver det ikke meget nemmere at finde det rigtige produkt.
Flere af de store dagligvarekæder har tilbud på alt fra frugt og grønt til cykelhjelme og spiritus. Det kan du se meget mere om ved at klikke dig ind på deres hjemmeside. Varerne kan typisk købes både online og fysisk.
Gør brug af medlemstilbud
Det er typisk en rigtig god idé at være loyalitetskunde eller medlem af diverse butiksforeninger, så du kan hive de bedste tilbud hjem. De fleste butikker tilbyder gratis medlemskab, så hvis du falder over et tilbud, der kun er tilgængeligt for medlemmer af kundeklubben, kan det formentligt sagtens betale sig at melde sig ind.
Langt de fleste steder kræver det blot, at du indtaster navn og e-mail, så du kan modtage et nyhedsbrev som betaling for, at du får et godt tilbud i deres butik.
De gode medlemstilbud fås typisk på mail gennem nyhedsbreve, men de kan også findes online.
Derfor kan det være en rigtig god idé at følge med i butikkernes sociale medier, så du på forhånd får en idé om, hvilke varer det er, der er på tilbud, så du kan lægge en slagplan for, hvordan du skal organisere dine indkøb, så du får mest muligt ud af dem og af dagen.
Hvis du for eksempel drømmer om at samle din egen PC, kan du på en dag som Black Friday hente store tilbud hjem, der kan gøre, at din PC ender med kun at koste en brøkdel af, hvad du ellers havde tænkt dig at give.
Sørg for at have budgettet i orden
Det er rigtig ærgerligt at have planlagt de helt store indkøb, hvis der er rod i budgettet. Derfor er det enormt vigtigt, at du har helt styr på, at der er penge nok på kortet inden du tager hjemmefra.
Det kan være, du lige havde planlagt endelig at anskaffe dig den køkkenmaskine, du har kigget på så længe. Så er det virkelig ærgerligt, hvis der pludselig ikke er plads til den i budgettet.
Det kan også være, at det, du har drømt om at købe længe, i virkeligheden ikke passer særligt godt ind i dit hjem. Så er det vigtigt at have orienteret sig om muligheden for at få penge tilbage, hvis man har et ønske om at bytte sin vare.
Det er her enormt vigtigt at huske på, at mange butikker har særegne regler for, hvilke ting, der kan byttes eller refunderes, når de er købt på tilbud – og det er langt de fleste ting trods alt på Black Friday. Det er også rigtig ærgerligt at have købt og klargjort alle julegaverne, hvis de ikke falder i god jord og så ikke kan byttes. Men gode bud på julegaver kunne være udstyr til køkkenet, der kan gøre oplevelsen med madlavningen endnu bedre.
Gode tilbud er ikke altid gode fund
Det er langt fra sikkert, at det største slagtilbud er det, du drømmer mest om. Nogle mennesker er tilbøjelige til at købe efter, hvor stor besparelsen er, og ikke efter om man reelt har brug for varen.
Det er enormt ærgerligt at komme hjem med en mobiltelefon, der var sat flere tusinde kroner ned, når man i virkeligheden har en velfungerende telefon i forvejen. Det kan i stedet være, der er en bog, du har drømt om i lang tid.
Selvom en bog kan virke som en lille ting sammenlignet med bærbare computere, biler eller køkkenmaskiner, kan det sagtens være det indkøb, der gør dig gladest. Det er ikke afhængigt af, hvor stort tilbuddet er, men udelukkende efter, hvor meget du har drømt om det eller får brug for det.
Det kan af samme årsag være en god idé at handle online, da du ikke nødvendigvis vil fristes af tilbud på samme måde, som du ville, hvis du gik rundt i en butik for at danne dig et overblik over, hvad du skulle have fat i.
Gør klar til indkøbene på forhånd
Uanset om du skal opgradere rækken af spisestuestole under spisebordet i stuen, eller om du skal have et billigt abonnement på diverse fotoredigeringsprogrammer, så kan det godt være en god idé at være ude i god tid. God tid er i dette tilfælde ikke udelukkende at stå klar ved indgangen fra morgenstunden eller at være logget på hjemmesiden præcis som klokken slår midnat.
I stedet er det et rigtigt godt råd at have oprettet logins på de sider, du gerne vil handle på, på forhånd. På den måde skal du ikke bruge halve eller hele timer på praktiske løsninger, når du i virkeligheden har brug for bare at få fyldt varer i kurven, inden tilbuddene forsvinder.
Nogle steder er det ikke nødvendigt at oprette logins på forhånd. Du kan for eksempel spare op til 60 % på en sofa, og her er det bare med almindelig kortoverførsel, der skal betales, når du har besluttet dig for, hvad det er, du skal have. Det giver dig utallige muligheder og en nem handel, der hurtigt kan afsluttes, så du kan komme videre til dit næste projekt.
Der er desværre mange, der bliver snydt på Black Friday. Som nævnt i ovenstående er der nogle butikker, der vælger at sætte prisen op på bestemte varer nogle få uger i forvejen, så tilbuddet på den specifikke vare kommer til at se bedre og mere attraktivt ud, end det egentlig er. Du kan heldigvis tage mange forholdsregler, så du ikke er en af dem, der falder i fælden.
Det er en rigtig god idé at kigge efter anmeldelser af den side, du har planlagt at handle på. Herunder er et eksempel på en side, der får rigtig pæne anmeldelser. Sådan en side tør man typisk godt gøre en god handel på.
God kundeservice er ofte lig med flere kunder, og når det er tilfældet, kan man tit også regne med, at der er styr på de ting, der skal være styr på. Det er af samme årsag også en god idé at betale med betalingsløsninger, man stoler på. Derfor kan du på mange danske websider kun betale med dit kort eller Mobilepay, mens nogle udenlandske sider også tilbyder, at du kan betale med PayPal. Alle disse løsninger er nogle, man godt kan stole på, er sikre. Det gælder blandt andet nævnte hjemmeside:
Få styr på, om butikken er fup eller ægte
Der er desværre enkelte butikker, specielt online, der ikke har rent mel i posen, og hvor du ganske enkelt bliver snydt. Det drejer sig om firmaer, der er oprettet i falske navne eller på falske domæner, hvor du foretager et køb af en vare, du formentlig aldrig modtager.
Det er en rigtig ærgerlig situation, og det er noget, som langt de fleste mennesker for alt i verden gerne vil undgå. Desværre er det ikke altid nemt at pejle sig udenom, men der er nogle gode huskeregler, der er værd at tage med sig, når man skal spotte en butik, der er fup:
- Tjek om det er for godt til at være sandt
- Tjek om domænenavnet stemmer overens med logoet
- Tjek sproget på hjemmesiden
Nogle gange kan man spotte en fupside alene på, at sproget er mærkeligt eller siden sat mærkeligt op. Det kan for eksempel handle om, at den er oversat fra et andet sprog af en robot uden at være tjekket igennem af dansktalende mennesker.
Hvis tilbuddet er væsentligt anderledes end alle andre, du kan finde, kan det også vidne om, at det måske er for godt til at være sandt.