Home Energi Køb danske brændeovne – Få en miljørigtig forbrænding

Køb danske brændeovne – Få en miljørigtig forbrænding

by Mark
0 comment
Brændeovne

Det er ikke mange år siden, privat brændefyring blev udskældt for at være luftforurenende og skadeligt for miljøet. Men på få år er de svanemærkede brændeovne for alvor slået igennem, og tonen er en helt anden.

Teknologisk Institut fastslog nemlig i år, at svanemærkede brændeovne faktisk bidrager positivt til CO2 regnskabet på grund af den lave partikeludledning.

Undgå sundhedsskadelige partikler

En af fordelene ved svanemærkede brændeovne er altså, de er gode for miljøet, idet de udnytter brændet effektivt. Men udover snakken om CO2 og global opvarmning, hører vi også den tilbagevendende debat om sundhedsskadelige sodpartikler i røgen fra en brændeovn.

Selvom der ikke findes et endeligt svar på, om sodpartiklerne er sundhedsskadelige, vil vi ikke tage nogle chancer. Derfor anbefaler vi, du vælger en dansk svanemærket brændeovn, der reducerer udledningen af partikler til et absolut minimum gennem en forfinet forbrændingsteknologi og avancerede rensningssystemer.

Dog vil røgen fra brændeovnen altid afhænge af, hvad du fyrer med. Sørg derfor altid for at bruge småt-kløvet, ovntørret optændingsbrænde for en effektiv og miljømæssigt optimal optænding.

Sådan sikrer du miljørigtig optænding

Til optænding har du brug for:

2 optændingsposer

1 kg tørt pindebrænde

Ca. 1-1,5 kg kløvet brænde

  1. Sørg for at have et isolerende lag aske fra tidligere fyringer i bunden af ovnen
  2. Placer ca. 1 kg tørt pindebrænde oven på kævlerne og anbring et par optændingsposer lige under det øverste lag pindebrænde
  1. Antænd optændingsposerne
  2. Åben helt op for den sekundære luftventil, så flammerne langsomt arbejder sig fra toppen og ned
  3. Lad ovnlågen stå på klem 5 – 10 min.
  4. Efter ca. 45-60 minutter er de sidste flammer slukket, og der vil være dannet et pænt glødelag. Brug ildrageren til at fordele gløderne i bunden
  5. Læg 2-3 stykker brænde ind over gløderne i et lag med en afstand på ca. 1 cm mellem træstykkerne.
  6. Luk døren og skru ventilerne op på max, så den friske træmængde vil antændes på ca. 2-3 min.
  7. Til sidst skrues ventilerne ned til den ønskede position, og den optimale forbrænding fortsættes

En af fordelene ved at fyre med brænde er, at det er en CO2 neutral varmekilde, og fyret i en svanemærket brændeovn, skåner det miljø for partikelforurening og tjærestoffer.

Træ kan – modsat eksempelvis olie, kul og gas – reproduceres ved at plante nye træer, som erstatning for dem, der fældes. På den måde kan det neutrale CO2-kredsløb fastholdes generation efter generation.

Spar penge og fyr med brænde

Når du supplerer hjemmet med en moderne brændeovn, kan du skære mange kroner af din varmeregning, såfremt du sørger for at følge vores guide til miljørigtig optænding. Faktisk vil det spare samfundet for 745 millioner kroner om året, hvis alle husstande i Danmark fyrrede korrekt op i deres brændeovn.

Din specifikke besparelse afhænger af dit boligareal, din nuværende opvarmningsform og dit valg af brændsel. Beregn selv din egen besparelse i varme, når du fyrer med brændeovn her .

Når du vælger brændeovn, skal du overveje, hvor stor den skal være. Størrelsen af din brændeovn er nemlig helt afgørende for, om du får maksimal glæde af din investering. En for lille ovn vil for eksempel ikke kunne opvarme rummet tilstrækkeligt, mens en for stor ovn vil gøre det svært at undgå for høje rumtemperaturer.

Alle nye brændeovne i Danmark er konvektions brændeovne. Denne type ovn er hurtig til at fordele en behagelig varme ud i hele rummet. Stråleovnen derimod koncentrerer varmen omkring selve brændeovnen. Derfor anbefaler vi en konvektionsovn, når du vil have effektiv opvarmning af din bolig.