En crosstrainer er et rigtigt godt alternativ til løb og mange andre sportsgrene.
Først og fremmest er du ikke afhængig af, hvordan vejret udenfor er, så selvom det øser ned, kan du sagtens stå indenfor og træne på din crosstrainer, mens vandet løber ned ad ruderne.
Desuden er den ikke nær så belastende for dine knæ, som almindeligt løb er, for de cirkulære bevægelser sørger for, at du ikke får de samme stød op gennem kroppen, som du gør efter hver eneste landing du foretager i løb.
Det er meget vigtigt at træne rigtigt, uanset hvilken sportsgren man har kastet sig over, og det gælder naturligvis også på en crosstrainer. Derfor anbefales det, at du læser op på, hvordan du træner varieret på din crosstrainer, så du ikke kun belaster kroppen på samme måde igen og igen. Det indebærer blandt andet at regulere på tempi og distancer samt at kigge på, hvor meget belastning, du vil træne med – det har alt sammen indflydelse på det samlede resultat.
En crosstrainer er ikke kun god for benene, selvom man kan føle, de gør det meste af arbejdet – og det er heller ikke helt forkert.
Men hvad man også skal huske på, er at man har godt sving med i armene, og hele overkroppen er i gang, mens man træner på sin crosstrainer.
Dermed er det altså en maskine, der virkelig giver plus i bogen i hele kroppen, og du vil med al sandsynlighed kunne mærke effekten af det dagen efter, når musklerne er ømme eller benene føles lidt mere slatne, end de plejer – men på sigt er det træning, der virkelig giver et boost og får dig i bedre form.
Herunder er samlet tre forskellige crosstrainers, der alle kan noget forskelligt – og som alle er gode at bruge, hvis du gerne vil i gang med træningen.
SOLE E35 Crosstrainer – en crosstrainer med mange muligheder for justeringer
Vil du gerne have en crosstrainer, hvor det ikke kun handler om at løbe i det samme, stabile tempo i lange stræk?
Så er denne crosstrainer formentlig noget for dig. Her får du en maskine, du kan justere i hvad, der føles som en uendelighed.
Det hænger sammen med crosstrainerens enormt høje kvalitet, og der er virkelig fiflet for detaljerne. Det afspejler sig også i prisen, og det er en crosstrainer i den dyre ende af segmentet, men hvis man går op i sin træning, er det virkelig noget, der kommer en til gode i sidste ende.
Måske har du temmelig godt styr på, hvordan kroppen fungerer, og hvordan musklerne er afhængige af hinanden.
Så ved du formentlig også, at der er stor forskel på, hvordan de forskellige muskelgrupper aktiveres, og at nogle er sværere at sætte i gang end andre.
Det kan SOLE E35 crosstraineren gøre en lille smule lettere at få overblik over, for her har du blandt andet mulighed for at ændre vinklen på rampen, så andre muskelgrupper aktiveres end hvis du løber plant.
Hvis du gerne vil kunne følge med i, hvordan din puls ligger, så du virkelig kan arbejde med dit indre konkurrencemenneske og presse dig selv til at yde endnu mere, så du nærmer dig din makspuls, kan du bruge den pulsmåler, der er på crosstraineren.
Her måles din puls i dine hænder mens du løber, så du hele tiden er opdateret på, hvor på skalaen, du ligger. Crosstraineren er relativt stor, hvilket hænger sammen med, at den har så mange indstillinger – der er blandt andet også mange forskellige gear, der giver forskellig modstand, så du hjemme i stuen kan få følelsen af, at du er ved at løbe op af Mount Everest – selvom du ikke flytter dig ret langt ud af stedet.
Men du kan helt sikkert se resultater af træningen alligevel, uanset hvor lidt eller meget du har været vant til at træne på forhånd.
SOLE E35 har en række egenskaber, der er med til virkelig at gøre den til noget specielt:
- En model, der er på højde med professionelle maskiner. SOLE E35 er fuldt ud på niveau med de crosstrainers, du kan finde i fitnesscentrene – så nu kan du slippe for at betale et månedligt abonnement, ligesom der heller ikke er behov for at starte bilen eller hoppe på cyklen for at tage i fitness – for det kan klares hjemme i stuen
- Maskinen har skinner og hjul, der gør, at den er stort set lydløs i brug. Du vil aldrig opleve, at den skramler eller lyder til at køre mod noget – den generer ingen og er generelt meget støjsvag, så den ikke behøver genere dem, der opholder sig i tilstødende rum
- Mulighed for musik og tracking. Med både pulsur og højtaler er der rig mulighed for at tracke sin træning, ligesom du kan træne for fuld udblæsning til din yndlingsmusik. Og bliver det helt uudholdeligt varmt, er der blæsere, der kan tændes og gøre oplevelsen lidt bedre.
Masterfit TP500 Crosstrainer – en slank model med god skridtlængde
Er du ikke helt på udkig efter en maskine i den tunge ende af budgetskalaen?
Så er Masterfit TP500 måske i stedet noget for dig. Denne crosstrainer er en gylden middelvej, når det kommer til prisleje – der findes naturligvis billigere maskiner, men den er væsentligt billigere end for eksempel SOLE E35 som før nævnt.
Det betyder naturligvis også, at der er nogle funktioner og egenskaber, den ikke har, men de mest basale og vigtigste funktioner er stadig at finde på denne maskine – og så har den en skridtlængde på 40 centimeter. Den lange skridtlængde forbindes almindeligvis med maskinerne af højere og dyrere kvalitet, men her kan Masterfit TP500 altså godt være med.
På trods af en kampvægt på 51 kilo fremstår crosstraineren yderst slank men stabil, hvilket er et indtryk, der helt sikkert opfordrer til at springe på den og få tæsket nogle kilometer afsted.
På den monterede skærm er det muligt at følge med i distance, tid pr kilometer – eller kilometer pr tidsenhed – samt pulsen, som måles i grebene, man holder fast i.
Det er ikke helt så sikker en metode at måle pulsen ud fra hænderne som det er med for eksempel et pulsbælte, men det er stadig med til at give et godt indtryk af, hvor god man er til at presse sig selv, og hvor meget ekstra gas, man er i stand til at give.
Der er en hel del justeringer på crosstraineren, man kan pille ved.
Blandt andet er der ikke mindre end 16 forskellige indstillinger for, hvor meget modstand, der skal være, så uanset om det er bjergløb eller om man vil have følelsen af at spurte ned ad bakke, er der en mulighed for, at man kan få sit ønske opfyldt.
Hvis man har brug for lidt inspiration til, hvordan man kan få gennemført en god træning, ligger der 12 programmer på crosstraineren, der er forudindstillet, så man vil kunne træne med skiftende intensiteter og i forskellige intervaller, der alle er med til at give en god oplevelse – og så giver det noget ro og stabilitet, at man ikke selv behøver at tænke over, hvornår man skal ændre i sit program for at få mest muligt ud af det.
Der er en hel del forskellige fordele ved denne crosstrainer:
- Monteret på hjul. Selvom denne crosstrainer vejer 51 kilo og derfor kan virke svær at flytte på, er det ikke tilfældet. Små, let flytbare hjul gør det muligt at rykke rundt på crosstraineren uden at få ondt i ryggen eller ridser i gulvet.
- Crosstraineren kan gemme programmer og udvikling for op til fire forskellige brugere, så man kan sammenligne træningen fra gang til gang.
- Pulsmåler og computer, der hjælper dig til at holde styr på træningen, både før, under og efter, du er i gang.
Reebok One GX50 – en crosstrainer med et væld af programmer og modstande
Er du typen, der elsker variation i din træning?
Så er Reeboks crosstrainer virkelig et godt bud.
Ikke nok med du får en crosstrainer i et nytænkende design, der virkelig byder ind til træning, så er der også forudinstalleret ikke mindre end 23 forskellige træningsprogrammer, der kan hjælpe dig i form – eller i endnu bedre form end du allerede er i.
Vil du hellere selv være med til at variere den modstand, du træner med, er der 32 forskellige modstande, du kan sætte på, så du fra gang til gang kan lave små variationer, der knapt føles mærkbare, men som virkelig kan ses på resultaterne over tid.
Netop resultaterne over tid har du også god mulighed for at sammenligne.
Undervejs i træningen måler crosstraineren nemlig din puls og din hjertefrekvens, så over et par uger, hvor du træner med det samme program, kan du se, om du er blevet bedre til at træne ved en lavere puls, og dermed hvor godt du udvikler dig, og om der er noget, du skal ændre i dit træningsprogram.
Det er en hjælp, du uden tvivl kommer til at sætte pris på, når du skal træne.
Computeren kan desuden informere dig om mange andre ting end blot din puls – du kan følge med i dit tempo og i, hvor langt du har løbet, ligesom du kan se, om du holder tempoet, eller om det er for hårdt eller for let for dig.
Det giver dig perfekt mulighed for at regulere det, så du får mest muligt ud af din træning og ikke risikerer skader. Selvom crosstraineren generelt er mere skånsom end for eksempel en løbetur på asfalt, hvor du får stød op gennem kroppen, er der stadig en risiko for, at du laver overstræk eller at du river fibre over, hvis du udsætter din krop for noget, den ikke er vant til – akkurat ligesom det er en risiko ved alle andre træningsformer.
Derfor er det vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad din krop kan klare, og at du lytter til din krop, når den begynder at fortælle dig, at noget er hårdt.
Der er naturligvis forskel på, om du er forpustet, eller om det er et stræk i dine muskler eller ledbånd, der er tale om – det er bare vigtigt at kende forskel på, hvornår noget er sund træning, og hvornår man skal til at passe på.