Home Udenfor Drone test – Test af droner med kamera

Drone test – Test af droner med kamera

by Mark
0 comment
Drone test Kamera

Droner kan bruges til mange ting, og droner med kamera kan bruges til endnu mere. Med en drone med kamera kan du tage nogle helt fantastiske billeder, og du kan lave smukke film, som det ikke før har været muligt for helt normale mennesker at lave.  

Hvis du er på udkig efter en ny drone for at tage dine billeder og videoer til det næste niveau, skal du overveje at vælge en drone fra mærket DJI, som alle kommer med kamera i høj kvalitet. Hvis du vil lære mere om DJI-dronernes mange funktioner, kan du læse med herunder, hvor vi har samlet forskellige drone med kamera fra tests, så du kan finde frem til den DJI-drone, der passer bedst til dine behov. 

DJI Mavic Air 2 med mange avancerede funktioner

DJI Mavic Air 2 er en drone i et kompakt design, som giver dig uanede muligheder for at tage lækre billeder og skyde flotte videoer fra luften. Det skyldes de mange gode funktioner, som denne drone kommer med, som er med til at gøre dronens billeder og videoer til noget helt særligt. 

Med en DJI Mavic Air 2 får du eksempelvis en Quad-Bayer-billedsensor. Denne sensor gør det muligt for dig at skyde videoer i 4K/60fps, hvilket giver dig et resultat, som er afbalanceret og rigtig vellykket, når det kommer til videoernes farver. Du får desuden en CMOS-sensor i kameraet, som med sine 48 megapixels vil tage dine billeder til et helt nyt niveau. 

Du får også mulighed for at lave lækre timelapsevideoer ved hjælp af dronens 8K Hyperlaps funktion, mens du via Quickshots funktionen kan indstille dronen til forskellige optagelsestilstande som eksempelvis Rocket, Helix, Circle eller Dronie. 

Også på andre fronter end kameraet udmærker DJI Mavic Air 2 sig med mange gode kvaliteter. Du får nemlig en solid rækkevidde med funktionen OcuSync 2.0, som giver dig mulighed for at holde styr på din drone inden for en radius på helt op til 10 km, mens den på samme tid kan overføre videoer på over 1080p/30fps. 

Og hvis du er til lange videoer, får du med en DJI Mavic Air 2 også en solid flyvetid, som kan holde din drone i vejret og dine videoer i gang i op til 34 minutter. Og hvis du skal have fart på, kan du opnå en gennemsnitsfart på ca. 69 km/t. 

DJI Mavic 2 Pro – en drone til fotografielskere

Hvis du gerne vil tage dine luftfotos og -videoer til et endnu højere niveau, skal du vælge denne DJI Mavic 2 Pro drone. Dronen kommer med endnu flere lækre specifikationer end den forrige på listen, og den henvender sig derfor til dig, der elsker at tage billeder, og som gerne vil have mulighed for at skyde nogle helt fantastiske fotos fra din drone. 

Med en DJI Mavic 2 Pro får du en masse intelligent teknologi, som kan gøre netop dette. Du får bl.a. et Hasselblad-kamera, som er kendt for et levere nogle helt utrolige billeder med en høj detaljerigdom, når det kommer til eksempelvis farve og komposition. Det skyldes kameraets indbyggede Colour Solution teknologi, som giver dig fotos på hele 20 megapixels, mens farveprofilen kan optage imponerende 1 million farver og fange de mindste nuancer i både mørke og lys. 

Også på videosiden får du muligheder for at skabe noget helt fantastisk via dronens HDR-video funktion, som kan skyde videoer i 4K og derved give dig et resultat fyldt med klarhed, farver og nuancer. 

DJI Mavic 2 Pro udmærker sig også ved at være god til at optage video og tage billeder under forhold med lav belysning. Det skyldes dronens CM OS Sensorsystem, og det er en klar fordel, hvis du har til hensigt at bruge din drone i områder, hvor det er knapt med lys. Med denne model får du også mulighed for at lave timelapse videoer via dronens hyperlapse funktion.

Alt i alt kommer DJI Mavic 2 Pro med en masse gode funktioner, og du skal derfor vælge en DJI Mavic 2 Pro drone, hvis du gerne vil have et kamera i særklasse, som giver dig de bedste forudsætninger for at lave videoer og tage billeder i allerhøjeste kvalitet. Du kan desuden skyde videoer og tage billeder i helt op til 31 minutter, før dronen kræver en genopladning. 

DJI Mavic Air – foldbart design gør den nem at transportere

DJI Mavic Air kommer i et lidt anderledes design, som gør det mugligt for dig nemt at transportere og håndtere denne drone. Dronen er nemlig bygget i et smart, foldbart design, så du altid nemt kan smide den i tasken, uden du risikerer at noget går i stykker. Derudover er dronen en let en af slagsen på kun 430 gram, hvilket kun gør den endnu nemmere at håndtere og tage med rundt på dine foto-eventyr. 

DJI Mavic Air dronen er derfor det perfekt valg for dig, som ofte har behov for at have din drone med på farten, når du skal tage billeder og videoer på eksempel rejser eller mindre udflugter. Dronens foldbare design og lave vægt gør den nem at smide i en kuffert, hvorfor du kan komme til at opgradere dine feriebilleder med lækre luftfotos og videoer fra strandturen eller vandreturen. 

Derudover får du selvfølgelig også en god drone og et godt kamera, som giver dig stabile billeder i rigtig høj kvalitet. Du får nemlig et kamera med 12 megapixels, som giver dig nogle fantastisk klare billeder, mens du også kan lave flotte og skarpe videoer i formatet 4K. Dronen kommer desuden med en række indstillinger, som kan hjælpe dig til at tage og lave de helt perfekte billeder og videoer. 

En fordel ved denne drone er også, at du kan styre den fra telefonen. Du kan hente en app til din smartphone, som giver dig adgang til alle dronens specifikationer. Det giver dig mange fordele, hvor det først og fremmest gør det nemmere at tage billeder og lave videoer, hvorefter du nemt kan dele dem online via appens del funktion. 

DJI Spark – perfekt til ture og rejser

En anden drone, som egner sig perfekt til at tage med på tur og pakke i kufferten, når du skal ud og rejse, er denne DJI Spark drone. Dronen vejer med sine bare 300 gram endnu mindre end den forrige DJI-drone på listen, og den er derfor det perfekte valg for dig, som gerne vil have en så let drone som muligt, så du nemt kan tage flotte billeder og lave lækre videoer, hvor end du kommer hen. En DJI Spark drone er så kompakt, at du nemt smide den i en lille taske og tage af sted med det samme. 

Med denne drone får du også en brugervenlighed helt i top. Du får nemlig en forholdsvis simpel drone, som bare fokuserer på det, den er skabt til: at flyve og tage flotte billeder og lave gode videoer. 

Det gør også dronen til et godt valg for dig, som står overfor at skulle købe din første drone. I sådan et tilfælde er det ikke altid den bedste idé at gå ud og købe den største og dyreste model lige med det samme, da det kan være godt først at se, om ikke en mindre og billigere drone kan dække dine behov. En DJI Spark drone er en god starter-drone, da den er nem at anvende, mens den stadig gør det, du forventer fra en drone med kamera. 

Og hvis du netop er ny med en drone og er bange for at komme til at gøre noget forkert, er denne model også et rigtig godt valg. Dronen kommer nemlig med forhindringssensor, som får dronen til selv at flyve uden om ting, som eventuelt måtte komme i vejen. 

Men selvom en DJI Spark drone er en simpel model, så får du alligevel et rigtig godt kamera med 12 megapixels, som giver dig rigtig gode forudsætninger for at tage flotte billeder af landskaber fyldt med detaljer og flotte farver. 

Du får også mulighed for at skyde skarpe videoer i Full HD, hvilket også giver dig et flot resultat i flotte, klare farver med skarpe detaljer. Du kan desuden yderligere højne kvaliteten af dine billeder og videoer ved at benytte nogle af dronens mange funktioner, som giver dig mulighed for eksempelvis at optage i forskellige tilstande. 

DJI Mavic 2 zoom med gode videokvaliteter og optisk zoom

Det første, der får DJI Mavic 2 zoom til at skille sig ud, er dens utrolige evne til at zoome, når du filmer og tager billeder. DJI Mavic 2 zoom kommer nemlig med en mulighed for optisk zoom, hvilket gør denne drone til det perfekte valg for dig, som gerne vil tage skarpe billeder og videoer af små genstand højt oppe fra. Den optiske zoom vil dronen selv justere, når du flyver afsted over landskabet, og det gør det muligt for dig at fåå klare videoer af ting, som er langt væk. 

Udover den gode zoom-funktion minder DJI Mavic 2 zoom meget om DJI Mavic 2 pro. Derfor får du med en DJI Mavic 2 zoom også mange af de fordele, som kommer i pro modellen. Det betyder først og fremmest, at du får et kamera i særklasse, som ikke bare kan zoome, men som generelt kan tage billeder og lave videoer i rigtig høj kvalitet. 

Du får således mulighed for at lave video i 4K, mens du også får en HDR-videokvalitet, som giver dig et væld af dybe og klare farver i dine optagelser. Du får desuden mulighed for at tage billeder med en opløsning på hele 20 megapixels, hvilket vil få dine luftfotos til at fremstå klare og tydelige og fyldt med nuancer. 

Du får også en solid batterilevetid på op til 31 minutter i luften, hvilket giver dig god tid til at lave flotte videoer over landskabet eller byen. Og hvis du skal have dine drone til at flyve langt væk, kan du sende den afsted med en fart på op til 20 m/s, så du kan komme dybt ind i landskabet og få taget et væld af video og billeder på ingen tid. 

DJI Mavic 2 zoom kommer også med forhindringssensor, så du ikke skal være bange for at kollidere med eksempelvis træer eller bygninger, når du flyver rundt og laver video. 

 

You may also like