Home Til Huset Sækkestol test – Til indendørs & udendørs brug

Sækkestol test – Til indendørs & udendørs brug

by Mark
0 comment

Er der noget møbel, som formår at kombinere god komfort og afslapning på den måde, som sækkestolen gør det?

Du har nemlig mulighed for at bruge sådan en til flere forskellige formål.

Det er nemlig den perfekte siddeplads, både når du vil sætte dig med en god bog, når du vil lave noget arbejde, og når du bare vil ligge og slappe af, måske falde lidt hen.

Derudover kan du også have glæde af den både inde og ude. Så har du altid et godt sted at sidde.

Hvis du sidder og drømmer om den perfekte sækkestol, så har vi her på siden forsøgt at guide dig igennem nogle af de mange forskellige modeller.

Så kan du forhåbentlig finde den model, som du mangler i dit liv.

Natures Collection: Premium Sækkestol af Lammeskind | New Zealand – Til de kvalitetsbevidste

  • Den er lavet af lækkert lammeskind
  • Den fås i forskellige farver
  • Den måler 80 x 100 x 100 centimeter

Er der noget, de er kendte for i New Zealand, så er det deres mange får, som lægger både uld og skind til nogle af de mest eksklusive produkter.

Denne sækkestol er bestemt ingen undtagelse. Derfor er den også det perfekte valg til dig, der går op i god kvalitet.

Den er nemlig lavet af det lækreste lammeskind, som både holder godt, og som er behageligt at ligge på.

Derudover kommer denne bløde trone af en siddeplads også i flere forskellige farver, og den kan derfor sagtens passe ind i også de finere hjem.

Du kan selvfølgelig vælge at sætte den ind i et rum, som du bare har til dig selv, som for eksempel soveværelset.

På den måde er der i hvert fald rig mulighed for bare at dase og slappe af for dig selv.

Når det er sagt, skal du med en flot model som denne heller ikke være bange for at stille den i et mindre privat rum som for eksempel stuen.

Der er nemlig ingen tvivl om, at dine gæster også vil elske den, og at den ville kunne bruges som en ekstra siddeplads.

Terapy Brun – Dino kæmpe sækkestol – Plads til at ligge ned

  • Den indeholder EPS-perler
  • Den fås i forskellige farver
  • Den måler 50 x 180 x 1600 centimeter

Er du på udkig efter en sækkestol, der for alvor lægger op til ren og skær afslapning, så skal du ikke lede længere. Det er nemlig lige netop en model som denne, du skal have til dit hjem.

Her er der selvfølgelig mulighed for, at du kan komme til at sidde ned som i enhver anden model.

Det der får denne model til at skille sig ud fra mængden, er, at her også er masser af plads til faktisk bare at ligge ned.

Det er noget, både børn og voksne kan få glæde af.

Den har nemlig en god størrelse til at ligge på, og derudover er den fyldt med EPS-perler, som er behagelige at ligge på.

Den former sig dels efter din krop, men den er også god til stadig at holde sin facon.

I forhold til indretning skal du bare være opmærksom på, at den altså optager en del plads. Det er noget, du er nødt til at tage højde for.

Til gengæld kommer den i mange forskelligt, så stilmæssigt skulle der ikke være nogen problemer.

Fatboy Original Floatzac sækkestol – Perfekt til poolen

  • Den indeholder Floatzac-perler, som kan flyde
  • Den kan både spændes op og lægges ned
  • Den måler 134 x 180 centimeter

Er du så heldig, at du har din egen pool, så har vi også et bud på den perfekte sækkestol til dit poolområde.

Der er nemlig ikke noget så dejligt efter en god dukkert i poolen som at kunne slænge sig ved siden af den og nyde den varme sol og måske en forfriskende, kold drink.

For at kunne gøre det skal du bare have et godt sted at sidde, og det er her, en Fatboy som denne kan komme dig til undsætning.

Den kan både spændes op, så den ligner en stol, og så kan den løsnes, så det bliver som en stor pude. Derfor kan du altså både komme til at sidde og ligge i den.

Det der gør denne model helt unik, er dog, at den faktisk kan flyde på vandet. Derfor er det altså ikke kun en genstand, du kan have glæde af ved poolen. Du kan også have glæde af den i poolen.

Innovation Living – Soft Peak Sækkestol – Lækkert dansk design

  • Den er produceret i Danmark
  • Den fås i forskellige farver
  • Den måler 85 x 105 x 135 centimeter

Noget som måske kan holde en del mennesker tilbage, når det kommer til at investere i en sækkestol, er, at det let kan virke som et stort og klodset møbel.

Mange ville måske let kunne blive enige om, at det kan være et meget behageligt sted at sidde, men det er ikke altid nok. Nogen vil nemlig også gå op i, at dette møbel kan indgå i deres ellers stilfulde indretning.

Hvis det lyder bekendt, så betyder det dog ikke, at du skal gå glip af at have en lækker og luksuriøst sidde- eller måske nærmere daseplads i dit hjem.

En siddeplads som denne er nemlig et godt eksempel på, hvordan du kan kombinere komfort og design.

Denne store pude er lavet af det danske mærke Innovation Living, der netop er gode til at lave en god kombination af komfort og design. Det har de bestemt også formået i denne omgang.

Du kan i øvrigt få den i forskellige farver, hvis du har et særligt farvetema derhjemme.

Extreme Lounging B-taske Mighty-b – God at arbejde i

  • Den kan bruges både ude og inde
  • Den indeholder polystyrenkugler
  • Den måler 90 x 95 x 95 centimeter

Er du ikke lige på udkig efter et nyt sted, hvor du bare kan ligge og slappe af, så er det nemt at gå sækkestolen forbi.

Det du bare ikke må glemme, er, at der findes modeller som netop denne, der faktisk er fantastisk gode at sidde og arbejde i.

Du kan nemlig sagtens komme til at arbejde produktivt, selvom du ikke sidder ved et skrivebord.

Det er dog især let, hvis du primært bruger en bærbar computer eller en tablet til at arbejde på. Sækkestolen er nemlig en god måde at undgå den rigide arbejdsform, du får ved at sidde ved på en hård kontorstol ved et klassisk skrivebord.

Formen på denne model er meget fast, hvilket betyder, at du ikke skal frygte at komme til at synke alt for langt ned i den.

Der er bare den fordel ved den, at du stadig sidder meget blødere, end du kunne i en kontorstol. Derudover former den sig også lidt mere efter din krop.

SACKit RETROit Canvas – En sækkestol, der holder

  • Den har et kraftigt og robust betræk
  • Den indeholder EPS-kugler
  • Den måler 70 x 80 x 96 centimeter

Hvis du primært kender sækkestole, som noget der hører barndommen til, er der ikke noget at sige til, hvis du ikke tænker det som et robust møbel.

Stole af træ og borde af hård granit er nemlig betydeligt nemmere at forestille sig, når man taler om robuste møbler.

Det hænger måske sammen med, at træ og granit ikke er helt så føjelige materialer som bomuld og polyester.

Det er bare ikke hele sandheden, for blødere materialer kan også sagtens være holdbare materialer.

En model som lige netop denne, er faktisk målt til at være meget robust. Den har nemlig en slidstyrke på hele 20.000 Martindale, hvis det siger dig noget.

Det vil sige, at den, ikke nok med at være en god siddeplads, også er et møbel, der kan holde i mange år. Af samme årsag kan den altså også holde til voldsomme børn eller kæledyr, hvis det er noget, du kunne komme til at frygte for.

HappyCat – Perfekt til børn og barnlige sjæle

  • Har et aftageligt og vaskbart betræk
  • Fås i forskellige farver
  • Måler 80 x 90 x 100 centimeter

Til børnene findes der da også sækkestole, som ikke bare ser fine og sjove ud, men som også passer til et barns størrelse, og til nogle gange at blive leget lidt voldsomt i.

Et godt eksempel på sådan en, kan du finde med hos Roommate, der står bag den prisvindende model HappyCat.

De har nemlig lavet et minimalistisk men alligevel legende stykke design, som også kan holde til, at et barn bruger det.

Stolen er formet som en kat med små ører på toppen. Den fås i flere forskellige dæmpede farver.

Derudover er det også en praktisk model. Betrækket kan nemlig tages af og vaskes i en almindelig vaskemaskine.

Det kunne godt blive nødvendig, hvis dit barn skulle spilde noget. Det er desuden et slidstærkt betræk af kraftigt bomuld.

For barnets sundhed er fyldet uden nogle skadelige kemikalier.

Netop barnets sundhed er nemlig noget, du ikke må glemme. Hvis det er noget du går op i, så er det altså også en god idé at give dem et godt sted at sidde eller ligge.

Felix Lounger – Velegnet til terrassen

  • Den er lavet af et modstandsdygtigt materiale
  • Indeholder EPS-kugler
  • Måler 65 x 85 x 140 centimeter

Er du træt af at slikke sol i hårde og ubehagelige havemøbler, men er du alligevel ikke helt dus med de mange smådyr, der dukker op, når du lægger dig på græsset?

Så var det måske en idé for dig at anskaffe dig en sækkestol, som du kan bruge ude på din terrasse.

Mange bruger nemlig gerne mange penge på bløde senge og sofaer, som skal stå indenfor, men det er let at forsømme dine udendørsarealer.

Her skal du bare også ligge godt.

Denne lækre model er heldigvis lavet i et materiale, der kan holde til at stå ude. Den tager ikke skade af hverken sol eller regn, og så er den tilmed vandafvisende. Det betyder også, at den er nem at holde ren.

Udover at være lavet af praktiske materialer, som altså klarer at være ude, så er det også en komfortabel siddeplads.

Her er masser af plads til bare at dase, men der er også en støtte, som vil gøre det nemt for eksempel at læne dig tilbage med en god bog.

You may also like