Home Elektronik Garmin pulsur test

Garmin pulsur test

by Mark
0 comment

De fleste mennesker har prøvet at opleve at miste motivationen for at træne. Det kan også være, at du simpelthen ikke føler, at du har tid til at få trænet og dyrket motion, fordi arbejdet kalder, børnene skal passes, køleskabet skal fyldes og husstanden skal fungere. Det er egentlig en ganske normal ting. Hvis din motivation trænger til et skub i den rigtige retning, er der flere ting, du selv kan gøre. En af tingene er at investere i et pulsur, som er et godt redskab til træning.

Måske kender du til, at du bliver demotiveret eller giver op, fordi du ikke føler, at du får noget ud af din træning. Det slipper du for med et pulsur, som giver dig ganske præcise indikationer på hvad du gør, og giver dig et tydeligt billede på den fremgang, du opnår. Dette gælder uanset, om du løber en mindre og roligere tur, en længere tur med mere tempo, cykler eller går en tur i raskt tempo. Uret vil måle alle dine bevægelser, når du har det på. På den måde vil du hurtigt komme til at føle, at du rent faktisk forbrænder flere kalorier, og får mere motion i løbet af en dag, end hvad du måske havde forestillet dig. Derudover vil du hurtigt kunne se resultater og fremgang af din træning, og det er for mange mennesker en motivationsfaktor for at træne mere.

Mange tror helt fejlagtigt i dag, at et pulsur kun bør bruges af garvede sportsfolk. Det er det specielt også, men det kan i lige så høj grad benyttes af mere almindelige motionister, der ønsker at komme i bedre form, eller som har et andet mål for deres træning.

Pulsure har været igennem en rivende udvikling igennem de seneste år. Flere og flere motionister nyder at bruge denne kontrol og måling af deres træning, så de for alvor får øjnene op for, hvor meget de egentlig laver. Med et pulsur vil du med andre ord aldrig føle, at du ikke får noget udbytte af din træning, eller føle at du lige så godt kunne bruge tiden mere fordelagtigt andre steder i en travl hverdag.

Nogle af de mest eftertragtede pulsure på markedet er fra det førende mærke Garmin. Dette er specielt et anerkendt mærke fordi de selv designer, fremstiller, markedsfører og sælger alle deres produkter selv. Det giver dig som køber en garanti for kvalitet og service. Ydermere er det yderst brugervenlige produkter, der ikke alene er i høj kurs på grund af det overbevisende design og høje kvalitet, men også på grund af de nyskabende funktioner, som forbedrer træningen for alle.

Et pulsur er altså en stor hjælp og motivationsfaktor, når det kommer til træning, men hvilke funktioner skal du være opmærksom på, når du overvejer at købe et? Hvilket pulsur skal du vælge? Der findes i dag et bredt udvalg af forskellige Garmin Pulsure, og de svinger rigtig meget i både pris og funktioner i forhold til målingen. Derfor bør du nøje overveje, hvad dit budget er, og hvad du ønsker, at det pågældende pulsur skal kunne. I denne Garmin Ur test får du seks bud på gode og præcise Garmin pulsure, som du med garanti vil blive glad for at have siddende på dit håndled, når du træner. 

Garmin Vivoactive 3

Det første ur i denne Garmin Pulsur test får rosende ord med på vejen, af alle der har brugt det. Her er der tale om et rigtig godt og velfungerende pulsur, som lever op til de høje forventninger der er forbundet med produkter, der har Garmin som producent.

På grund af det smarte design, får du her et ur, som du ikke kun kan bruge, når du træner, men som der rent faktisk er så pænt, du sagtens kan bruge det til hverdag også. For at gøre uret ekstra attraktivt til hverdagsbrug, kan du selv vælge hvilken urskive, du synes er flottest, og på den måde imødekommer modellen dine behov på en helt særlig måde.

Detaljer:

  • Nemt at bruge
  • Letlæselig skærm
  • Skærmen er lavet af Corning Gorilla Glas, så du skal ikke være bange for, at uret går i stykker, under hård eller vild alternativ træning
  • Robust
  • Vandtæt
  • Hurtigt overblik over det daglige aktivitetsniveau
  • Batteri i op til syv dage

Du kan bruge uret som meget andet end et pulsur under træning. Lige så lang tid du har det på, lige så lang tid vil det registrere dine bevægelses- og aktivitetsmønstre. Det vil påminde dig, hvis du har siddet for stille for længe, og det er tid til at bevæge sig. Det vil også kunne give dig en indikation på, hvornår du er stresset, og det er på grund af den indbyggede pulsmåler.

Fordelene ved dette Garmin pulsur stopper dog ikke her. Du kan nemlig oveføre alt data fra dit ur til en app, der både kan bruges af Android og iOS. På den måde kan du få et endnu bedre overblik og din daglige aktivitet og træning. På sin smartphone kan du samle og analysere alle dine data, og det sker ved en meget let overførsel fra ur til telefon. Derudover kan du, hvis du ikke ønsker at have din smartphone med på løbeturen, også modtage beskeder og mails direkte på uret, når du har forbundet det med din telefon.

Det første ur i denne Garmin Ur test er desuden udstyret med:

  • Aktivitets-måler
  • Pulsmåler i håndleddet
  • Indbygget GPS

Garmin Forerunner 35

Når man snakker om Garmins pulsure er det svært at komme uden om Garmin Forerunner 35. Derfor er det det næste pulsur i denne Garmin Ur test. Hvis du køber dette ur, vil du få et ur, der er godt og solidt, og som leverer det, du forventer af et pulsur:

  • Simpelt og robust
  • Letvægt
  • Velegnet til cykling og løb
  • Præcis pulsmåling
  • Motivation
  • Kobling mellem smartphone og ur
  • Kraftigt batteri med levetid i op til ni dage

 

Denne model egner sig bedst til løb og cykling, og til disse aktiviteter vil du opleve rigtig gode egenskaber i form af forskellige målinger og meget præcise pulsmålinger. Netop pulsmålingen er også hovedfunktionen ved dette ur. Uret måler både dags- og natpuls, som hele tiden analyseres. Det gælder både søvnrytme hvis du sover med uret på, men i særdeleshed også de forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

Dette ur kan du også bruge som et aktivitetsur, når du ikke træner. Her vil motivationen komme til udtryk, fordi du kan sætte helt konkrete mål for dagen, måle skridt og dermed hvor mange kalorier du har forbrændt, samt hvor langt du har bevæget i løbet af dagen.

Ligesom det første ur i denne Garmin Pulsur test, kan Garmin Forerunner 35 også bruges på din smartphone gennem en tilhørende app, som du kan downloade. Hvis du bruger denne app, vil du få en langt mere grundig og præcis analyse af dine data, som du har optaget under din træning

Garmin Forerunner 235

Føler du at du træner forgæves hele tiden, uden at se nogle resultater? Hvis du kan nikke genkendende til det scenarie, er det nok på tide, at du overvejer at investere i et pulsur. Der er nemlig flere muligheder for at få et godt pulsur, der kan give dig billedlige resultater af din træning til forholdsvis overkommelige priser.

Et pulsur der klarer sig godt i denne Garmin Ur test er Garmin Forerunner 235. Denne model er specielt velegnet til at måle din puls, den distance du har løbet og den tid det har taget for dig. Derudover vil uret ved brug kunne måle dine daglige skridt, distance, kalorieforbrænding og søvn. Med andre ord giver dette ur dig al den data, som du har brug for, for at forbedre din form og opnå dine eventuelle mål.

Detaljer:

  • Bluetooth
  • GPS
  • Kalorieforbrænding
  • Søvnanalyse
  • Styring af musik
  • Stort display

Måler puls på håndleddet

For mange der dyrker motion, er det irriterende hvis de skal træne med en pulsmåler omkring brystkasse. Det slipper du for med dette ur, som kan måle din puls, så længe du har uret på. Det betyder, at du nemt kan holde øje med din træning, og at du befinder dig i den rigtige pulszone uden at blive generet af en separat pulsmåler.

Ur med indbygget GPS-system

Uret har en indbygget sensor, som kan måle din distance og den hastighed du løber med meget præcist – uanset om du løber på løbebånd eller et sted hvor der er svækket signal til GPS’en. Med denne funktion er du fri for at have en ekstern sensor sat i løbeskoene, og samtidig er det også dette GPS-system der måler din daglige aktivitet.

Personliggør dit ur

Du kan gøre dit ur meget mere personligt og ændre en lille smule på designet ved at tilføje et billede af din kæreste, en flot solnedgang eller andet til dit uransigt via din smartphone.

Tilslut dit ur til din smartphone

De fleste af Garmins pulsure kan du koble op til Garmins app, og det gælder selvfølgelig også hvis du køber Garmin Forerunner 235. Appen, som både kan hentes til iOS og Android, giver dig et tydeligt overblik over din data, som du desuden nemt kan få lov at dele på sociale medier. På den måde kan du lave sammenligninger mellem dig og dine venners resultater, i kan udfordre hinanden og det kan forhåbentlig være en motivation til at træne endnu mere. I appen vil du også støde på en live-tracking funktion, hvor du kan give dine venner lov til at følge dig undervejs i din træning og se, hvordan dine tal ændrer sig.

Garmin Vivomove HR Sport Hybrid Smartwatch

Leder du efter et ur, hvor design og aktivitetsmålinger går hånd i hånd? Så bør du overveje at få fingrene i et Garmin Vivomove HR Sport Hybrid Smartwatch, som er det næste ur i denne Garmin pulsur test. Med dette ur er du sikker på, at du både ser godt ud og føler sig godt tilpas.

Uret er designet i flot og minimalistisk stil, hvor kanterne består af rustfrit stål som gør, at det kommer til at ligne et almindeligt hverdags ur. Hvad man ikke kan se, er alle de funktioner og egenskaber, som dette smarte ur byder på bag det moderne design.

Detaljer:

  • Kan give dig besked om vejret
  • Skridttæller
  • Kalorieforbrænding
  • Telefonbeskeder
  • SMS
  • E-mail
  • Påmindelser
  • Dele præstationer med andre
  • Genopladeligt batteri med levetid i op til to uger
  • Vandafvisende

Ved at vælge Garmin Vivomove HR Sport Hybrid Smartwatch får du det bedste fra teknologiens verden, uden at gå på kompromis med designet. I forhold til de sundhedsmålinger som uret tilbyder, kan det sammenligne din fitnessalder i forhold til din reelle alder. På den måde får du synliggjort hvordan din sidste træning har påvirket din krop. Du kan også se, hvordan din puls varierer i løbet af dagen, hvilket vil give dig en indikation af tidspunkter på dagen, hvor du er stresset. Herfra kan du prøve at finde årsager og mindske problemet. En af de største fordele i forhold til stressmålingen er, at uret kan give dig besked, når det måler en situation, hvor du er ekstremt stresset. Når uret måler det, vil den tilbyde dig en vejrtræningsøvelse på et par minutter, så du kan falde til ro igen.

Pulsmålingen sker gennem håndledet, så du slipper for et pulsbælte omkring brystkassen. Al din aktivitet måles, så længe du bærer pulsuret på dit håndled. Det vil hjælpe dig med at få et overblik over dit personlige helbred.

Ligesom på nogle af de førnævnte Garmin pulsure, kan du med dette koble din smartphone til. Denne funktion har flere fordele forbundet. For det første vil du ikke skulle have din telefon med, når du træner, fordi du kan modtage telefonbeskeder, læse SMS’er og E-mails på urskiven. For det andet kan du på Garmin Connect appen, som i øvrigt er gratis, samle og analysere alle dine data.

Garmin Vivoactive 4s smartwatch

Hvis du gerne vil betale lidt mere og dermed få et pulsur, der samtidig har lidt ekstra funktioner, kan du overveje at investere i et Garmin Vivoactive 4s smartwatch. Her får du et robust pulsur, der har et flot design og en præcis måling, når det kommer til daglig aktivitet og specifikke træningspas. Den er desuden med i denne Garmin pulsur test fordi den gør, at du altid er forbundet med din telefon og har et stort funktionsudvalg. Den kan nemlig måle din daglige aktivitet effektiv, og du skal derfor ikke være bekymret for, at nogle data går tabt. Det sker ikke. Har du derfor brug for både aktivitetsmåling, adgang til telefonbeskeder og notifikationer samt et flot design, er det dette pulsur du skal have fat i.

Derudover skyldes den præcis aktivitetsmåling en håndledsbaseret pulsmåler, som monitorerer alle dine aktiviteter i løbet af dagen, og giver dig en præcis beskrivelse af dit individuelle helbred. Det betyder altså, at du ikke skal holde styr på alle mulige ekstra bånd eller ledninger. Pulsmålingen gør det også muligt for uret at give dig en indikation på din trænings-alder sammenlignet med din biologiske alder. På den måde kan du vurdere, hvordan din sidste træning har påvirket din krop – positivt eller negativt.

En anden fordel ved denne pulsmåling i håndleddet er, at den giver dig øjeblikkelig besked, hvis den måler, at du er ekstremt stresset. Herefter vil du få tilbudt en åndedrætsøvelse, som du kan lave i et par minutter for at komme til dig selv igen. Det betyder også, at du vil kunne bede om at få vist daglige diagrammer, så du kan se hvilke dage, du er mest stresset. Når du bliver gjort opmærksom på det, har du mulighed for at gøre noget ved problemet. Det kan fx være, at du uret måler en ekstra stresset dag, hvis du har sent fri fra arbejde eller hvis du har for mange planer i hverdagen.

Garmin Fenix 6x Pro GPS Smartwatch

Det sidste ur i denne Garmin ur test er Garmin Fenix 6x Pro Gps Smartwatch. Her befinder vi os i toppen på prisskalaen, men det er der også flere grunde til. Uret er med i denne test fordi det decideret vil agere din personlige assistent, fordi det tilbyder så mange smarte funktioner.

For det første har du mulighed for at skabe personlige profiler til alle sportsgrene, og du kan sågar kombinere forskellige profiler til et bestemt træningspas. Derudover kan den måle alt fra lunges til tennis, og den vil notere dine tider, distancer og pulshistorie grundet den omfattende tilstand af multisportsgrene.

For det andet kan du med det indbyggede GPS system altid få et præcist overblik over, hvor du befinder dig. Normalt ville denne funktion koste en masse batteritid, men fordi uret automatisk kan slå funktionen til og fra alt efter din aktivitet, sparer det en masse batteritid. Ydermere kan GPS-funktionen også bruges til at udregne løberuter eller måske få virtuelle løbepartnere.

Den tredje grund til, at uret også er med i denne Garmin ur test og er til at få fat i få lidt højere beløb, er på grund af den indbyggede barometriske højdemåler. På den måde kan den måle kuperinger i dine løberuter, op- og nedstigninger og meget andet. Den kan også bruges til at måle lufttrykket, hvis du træner i højderne.

Den fjerde fordel ved dette pulsur er batteriets lange levetid. Det afhænger naturligvis af, hvordan du bruger det, men som udgangspunkt har det op til 20 dages levetid. Hvis du bruger GPS-tilstanden er batterilevetiden dog noget kortere.

Den sidste smarte funktion ved dette ur er, at du kan betale med uret. Det er specielt en fordel for dig, hvis du træner inden aftensmad, og du lige mangler et par ingredienser, som du vil hente på vej hjem. Her er du fri for at bære rundt på din pung, når du træner, men samtidig kan du få handlet. Du behøver heller ikke have din telefon med, når du træner, for du kan blive holdt opdateret på uret i form af notifikationer, e-mails eller sms’er. Hvis du plejer at høre musik på din telefon, kan du fortsat blot lade den ligge derhjemme under træning, fordi uret har en indbygget MP3-afspiller, Spotify og Deezer. Det betyder, at du forsat kan høre din trænings-playliste eller podcasts, som også er blevet særligt populære i dag, hvis bare du har et par trådløse høretelefoner med bluetooth-kobling.

Sådan får du det optimale ud af dit pulsur

For at få de mest præcise data og resultater af din træning og dit brug af pulsur, skal du kende din hvile- og maxpuls.

Hvilepuls: Måles om morgenen, lige når du vågner. Du kan med fordel have pulsuret til at lægge på dit natbord, så du kan måle din hvilepuls som det første.

Maxpuls: Din maxpuls kan måles på flere forskellige måder. Rent teoretisk kan du regne den ud ved at trække din alder fra 220. Denne udregningsmetode vil dog ikke give dig en præcis maxpuls, da din maxpuls typisk vil være højere eller lavere end det estimerede tal. Alternativt kan du udføre en såkaldt maxpuls-test. Det er en hård test at komme igennem, men det vil give dig et langt mere præcist tal. Den sidste mulighed er at observere sin puls gennem dine første par træninger med høj intensitet.

Efter du har målt eller udregnet din hvile- og maxpuls, skal du indtaste dem i uret. Her vil de fleste ure have en indstilling, hvor du kan se din puls målt i procent af din maxpuls. Hvis dit ur viser, at du har en puls på over 100% i en hård træning, så ved du, at den værdi du har indtastet er forkert, og derfor bør du ændre værdien.

Generelt om pulstræning

Når du har indstillet dit ur rigtig, er det bare i gang med træningen. I pulstræning eller konditionstræning snakker man om tre overordnede zoner:

Lavintensitetstræning: Her arbejder du med 50% – 70% af din maxpuls og bruges mest i opstartsfasen

Moderat intensitetstræning: Her arbejder du med 70% – 85% af din maxpuls og bruges mest når du vil vedligeholde eller forbedre din kondition

Højintensitetstræning: Har arbejder du med 80% – 100% af din maxpuls og bruges mest når du vil vedligeholde eller forbedre din kondition

You may also like