Home Elektronik Garmin Vivoactive test

Garmin Vivoactive test

by Mark
0 comment
Garmin vivoactive test

Garmin Vivoactive er en serie af smartwatches, som er specielt designet til dig, der er aktiv, og som gerne vil have en lille hjælper med, når du eksempelvis løber en tur i skoven.

Med et Garmin Vivoactive ur kan du eksempelvis holde øje med ting som puls, og generelt kommer disse ure med en masse gode funktioner, som er skræddersyet til dig, der skal bruge et smartwatch under dine sportslige aktiviteter.  

Der findes forskellige udgaver af Garmin Vivoactive, og hvis du er i tvivl om, hvilket du skal vælge, og hvis du gerne vil lære mere om de forskellige modeller, kan du læse med herunder, hvor vi har samlet en række tests og vurderinger af de forskellige ure. 

Garmin Vivoactive 4 – et væld af funktioner 

Diverse eksperter og anmeldere, som har haft fingrene i dette ur, er alle meget begejstrede for uret og dets mange kvaliteter. Det bliver fremhævet, at uret er yderst velegnet til sport, hvor det med dets mange funktioner kan opfylde stort set alle dine behov. 

Med Garmin Vivoactive 4 får du et flot ur med en rigtig god skærm, hvorfra du nemt og hurtigt får adgang til urets sundheds- og fitness funktioner. Herfra kan du også nemt holde øje med urets GPS-funktion, som af flere anmeldere bliver fremhævet som værende rigtig god og præcis. Derudover er anmelderne glade for urets musikfunktion, som giver dig muligheder for at bruge uret som din musikafspiller. 

Generelt er dette ur utroligt velegnet til sport, hvor den vil passe ind i næsten alle sportsgrene. Du skal derfor vælge et Garmin Vivoactive 4 ur, hvis du har en hverdag fyldt med sportslig udfoldelse, hvor du gerne vil holde styr på eksempelvis din personlige udvikling på motionsfronten. 

Ulemperne ved et Garmin Vivoactive 4 ur er dog, at denne model er forholdsvis dyr, hvilket ikke gør den egnet for dig på budget. På samme tid fremhæver anmelderne også, at urets hjertemåler ved høj intensitet ikke altid virker, som den skal. 

Garmin Vivoactive 3 – et avanceret ur i et robust design

Garmin Vivoactive 3 bliver kaldt for et af de mest avancerede smartwatches fra Garmins Vivoactive-serie. Uret udmærker også sig ved en vægt på blot 43 gram, hvilket gør det perfekt til at dyrke sport med. Men denne Garmin model kan også sagtens bruges til andet end sport, da det flotte design også gør uret velegnet som helt normalt dagligdagsur.  

Anmelderne er især glade for netop denne kvalitet, og mange kalder derfor Garmin Vivoactive 3 for et multiur, som udover at egne sig til både sport og fritid, også kan bruges af professionelle og amatører under eksempelvis atletik. 

Garmin Vivoactive 3 bliver også fremhævet som værende et robust ur, hvilket er en fordel for dig, der er meget aktiv og forventer, at dit ur kommer til at modtage et stød eller et slag i ny og næ. Det skyldes først og fremmest modellens stærke glas, som er specielt designet til at klare de udfordringer, som kan opstå i en sportssituation. Uret er desuden vandtæt, hvorfor du snildt kan tage det en tur med under bruseren. 

Generelt får du et rigtig brugbart ur, der også kommer med en masse avancerede muligheder, som kan være med til at gøre både din hverdag og dine sportslige aktiviteter nemmere. Du får nemlig hele 15 forskellige funktioner i uret, hvilket giver dig mulighed for at bruge uret til et væld af forskellige ting. 

Garmin Vivoactive 4s – et flot ur med mange funktioner

Garmin Vivoactive 4s har mange gode kvaliteter, hvor anmeldere af dette ur især er glade for urets klassiske design, som på smuk vis kombinerer robusthed og elegance. Også urets mange gode funktioner bliver fremhævet, hvilket gør uret brugbart for de fleste. 

Du får et ur, der bl.a. har indbygget musikafspiller, som giver dig adgang til dine egne sange og playlister via Spotify og Deezer. Uret kan også bruges til at betale med i eksempelvis supermarkedet via Garmin Pay, som er en kontaktsløs betalingsfunktion. Derudover kan du også parre Garmin Vivoactive 4s med din telefon, så du kan modtage og læse både Sms’er og e-mails direkte fra uret. 

Garmin Vivoactive 4s kan også prale med en batterilevetid på op til 7 dage, hvis du kun bruger den i smartwatch-tilstand, mens uret kan klare op til 5 timer med musik og GPS. Dog fremhæver forskellige anmeldere også, at en ulempe ved dette ur er det manglende mikrofon, men urets batterilevetid også er forholdsvis kort, hvilket begrænser dine muligheder for brug under langtidsvarende sportsgrene. 

Garmin Vivoactive 3 Music – perfekt ur til musikelskeren 

Ifølge anmeldere af dette ur, er en af urets absolut højdepunkter den indbyggede musikfunktion, som fungerer yderst tilfredsstillende. Med musikafspilleren kan du høre dine egne MP3-filer, der kan lagres direkte på uret, hvor der er plads til op mod 500 sange i urets interne hukommelse.

Musikfunktionen inkluderer også en Bluetooth funktion, så du får mulighed for at tilslutte dine Bluetooth høretelefoner eller Bluetooth højtaler til uret. Garmin Vivoactive 3 Music er derfor det perfekte ur of dig, der elsker musik, og som ikke kan undvære de blide toner og hurtige rytmer, når du dyrker sport. 

Udover musikafspilleren får du også et væld af andre lækre funktioner i Garmin Vivoactive 3 Music. Du får et alsidigt ur, der med sine mange egenskaber kan bruges i et væld af forskellige sportsgrene, mens urets mange dagligdagsfunktioner som eksempelvis Garmin Pay og gør det brugbart som helt normal hverdagsur. 

Anmelderne fremhæver dog også dette urs manglende kvaliteter på designfronten, hvor de mener, at uret halter en del efter andre modeller i Garmin Vivoactive-serien. Det er en skam, mener anmelderne, da uret ellers er meget brugbart og funktionelt. 

Har du set på andre muligheder? 

Hvis du endnu ikke er helt overbevist om, hvilket Garmin Vivoactive ur du skal vælge, eller hvis du ikke helt synes, at disse ure lever på til dine krav, kan du i stedet vælge et kigge på nogle af Garmins andre ure. Garmin er generelt kendt for sine gode ure i høj kvalitet, og du kan derfor med fordel også kigge på brandets andre modeller. Du kan læse med herunder, hvor vi har samlet forskellige tests og anmeldelser af to andre Garmin ure. 

Garmin Fenix 5 – et af de bedste ure på markedet

Garmin Fenix 5 er et rigtig populært ur, som af flere eksperter og anmeldere bliver kaldt for et af de bedste ure i sin klasse på markedet. Det skyldes urets mange lækre funktioner, som gør det til en fryd at bruge under sportslige aktiviteter. Du kan benytte uret til mange forskellige sportsgrene, om så det er cykling, løb, svømning, roning eller noget tredje, som du holder af og derfor påtænker at bruge uret til. 

Derfor mener anmelderne af Garmin Fenix 5, at det er et af de mest alsidige smartwatches, som kan købes til sport. Derudover fremhæver anmelderne også urets skærm, som flere mener er en hel den bedre end skærmen på den forrige model. Derfor får du en skærm med både ekstra pixels og farver, hvilket er med til at give et bedre indtryk og et mere brugervenligt ur. 

Derudover er det helt store plus ved Garmin Fenix 5 urets lange batterilevetid, som kan give dig 336 timers brug, hvis du ikke benytter urets GPS-funktion. Og hvis du vil bruge GPS’en under eksempelvis løb, får du også en imponerende batterilevetid på op til 24 timer, hvilket er en hel del sammenlignet med andre lignende ure. 

Anmelderne af Garmin Fenix 5 slår også ned på funktioner som indbygget pulsmåler, aktivitetstracker samt for-installerede widgets, som alle er funktioner, der er med til at forøge værdien af uret og gøre det yderst brugbart i mange sportssituationer. 

Garmin Forerunner 235 – et enkelt ur med mange funktioner 

Et andet ur med rigtig mange gode funktioner, som henvender sig til den sportsglade bruger, er dette Garmin Forerunner 235 ur. Uret får generelt gode anmeldelser over hele linjen, hvor bl.a. urets mange gode funktioner som pulsmåler, søvnregistrering, aktivitetstracker og meget mere fremhæves. Uret bliver også fremhævet som værende et alsidigt et af slagsen, der kan bruges til mange forskellige sportsgrene af både amatører og professionelle. 

Anmelderne er også glade for Garmin Forerunner 235s GPS-funktion og den indbyggede GLONASS-sensor, som kan måle din hastighed og distance meget præcist. GPS’en fungerer desuden upåklageligt både udenfor og indenfor, hvilket er en stor bonus ifølge anmelderne. 

Derudover får du et meget brugervenligt ur, som er nemt at bruge, men som alligevel kommer med en masse gode funktioner. Du kan bl.a. nyde godt af en skridttæller, distancetæller og kalorieforbrænding, som alle er funktioner, der kan være med til at forbedre din træning. 

Du får også mulighed for at gøre dit ur mere personligt ved at skifte billedet på urets baggrund, så du virkelig kan nyde den flotte skærm. Takket være den store skærm får du øvrigt nemt et overblik over den aktivitet, du har gang i. 

Hvilket ur skal du vælge?

Som du kan se ovenfor, findes der et væld af forskellige ure med hver deres funktioner og hver deres fordele. De mange ure kan gøre det svært at nå frem til det rigtig valg, og du kan derfor med fordel læse med herunder, hvor du kan få et par simple råd, som vil klæde dig bedre på til at tage den rigtige beslutning. 

Først og fremmest skal du kigge på, hvad uret skal bruges til. Hvis du er en helt normal motionsløber, som lige er kommet i gang med løb, og som kun vil bruget uret i denne sammenhæng, kan et simpelt ur med få funktioner sikkert tilfredsstille dine behov. Men hvis du er mere seriøs med eksempelvis løb, kan det være en fordel at investere i en mere avanceret model med pulsmåler og en god GPS-funktion, så du nemt kan holde øje med din træning og fremskridt.

Generelt skal du sørge for at sætte dig godt ind i, hvad dine behov egentlig er, inden du køber et ur til din træning. Du skal tænke over, hvordan uret kan komme dig til gavn i netop din sportsgren, samt hvilket funktioner du absolut behøver for at optimere din træning. Hvis du sørger for at tænke grundigt over dine behov, er du godt på vej til at tage en god beslutning om dit næste fitness-ur. 

You may also like