Home UdenforHaven Fire tips til din terrasse, så den er sommerklar

Fire tips til din terrasse, så den er sommerklar

by Mark
0 comment

Selvom vi ifølge kalenderen er trådt ind i foråret, viser temperaturerne noget andet og terrassen står ubrugt hen. Heldigvis er der råd at hente, for der findes mange muligheder for at indrette din terrasse og dit udendørsområde, så du allerede nu, kan nyde de lyse timer udenfor.

Læs med og lad dig inspirere af de fire tips her.

Udendørsklima

Ud over urter, potter, blomster og dejlige havemøbler, så er belysning og klima på din terrasse og udendørsområde en vigtig faktor at starte med. Den rette udendørsbelysning giver terrassen karakter og stemning, mens det rette udendørsklima gør det rart at opholde sig.

Når vi lever i det danske klima, er vi ofte udsat for kølige aftentimer, efter solen er gået ned, selv i sommermånederne. Derfor kan en terrassevarmer virkelig gøre underværker og gøre det muligt at sidde udenfor længe, uden at fryse. Der findes mange typer terrassevarmere, som dækker forskellige behov. Læs mere om udvalget her.

Ved at investere i en terrassevarmer, forlænger du i virkeligheden udendørslivet, så du kan nyde en kop kaffe i efterårssolen med et dejligt tæppe om benene og varme i ryggen.

Udekøkken

En terrasse er på mange måder en forlængelse af dit hjem. En forlængelse i og med at du kan indrette ekstra opholdsrum med lænestole og spiseområde. Har du rigeligt med plads, kan du overveje at arrangere et udekøkken, så du for alvor kan indtage udendørslivet og benytte havens muligheder.

Et udendørskøkken behøver ikke fylde og kræve en masse udstyr. Tænk på hvad dit reelle behov er, en håndvask og forberedelsesområde er ofte nok udover en mindre grill. Husk at der er forskel på drikkevand og spildvand, som kræver autoriseret rådgivning.

Hav også in mente at det kan være rart at kunne flytte på visse dele af udekøkkenet alt efter vejret. Det kan eksempelvis være modulopbygget, så du kan flytte rundt på modulerne. Overvej også materialerne til dit udekøkken. Metal kan blænde dig, mens træ kræver en del vedligeholdelse. Der findes mange inspirationsmuligheder, når det kommer til indretning af udekøkken.

Skab rum

Når du indretter din terrasse og udendørsareal generelt er det vigtigt at du tænker ”rum i rum” så du skaber en hyggelig atmosfære i et stort område. En måde, som du kan skabe rumeffekten, er ved at tænke over hvordan du indretter med møbler.

Har du eksempelvis et overdækket terrasseområde, kan du med fordel indrette dette rum med spisemøbler, hvor I kan nyde måltiderne sammen, uanset vejret. Hav for øje at møblerne skal kunne tåle vind og vejr.

Tænk på, hvor solen rammer i løbet af dagtimerne og indret derefter. Solkroge er oplagte til en lænestol eller liggestol, hvor du kan slappe af med en god bog.

Der findes også muligheder indenfor tekstiler til at skabe et luftigt og sydlandsk udtryk. Det kan enten være i form af farverige puder, kludetæpper eller lette gardiner. Prøv dig frem og find hvad der passer din stil bedst.

Planter der gør en forskel

En anden måde at skabe rum i rum, er ved tænke over potteplanter, både i stående og hængende krukker. Ved at tænke i gangarealer og hyggekroge, kan stående krukker skabe denne effekt og tilmed skærme en hyggekrog af, for resten af området.

Hængekrukker kan give det overdækket terrasseområde en fin karakter idet de skærme spiseområdet af og giver en hyggekrogsfornemmelse. Slyngplanter kræver tålmodighed, men kan også være med, til at give vægge personlighed.

Invester eventuelt også tid i urtepotter eller urtebede, som ikke kun er smukke at se på, men giver dig direkte adgang til at krydre din madlavning med naturens krydderier.

Takket være terrassevarmeren, behøver du ikke at fryse, mens du går og fikser indtil solen for alvor vinder indpas.

You may also like