Der er mange ting, du kan glæde dig til at få i dit hjem.
Det kan for eksempel være den der flotte sofa eller det store træbord, der bare emmer af hygge og familietid.
Det er nok de færreste, der går og sukker efter en router. Det gælder også i dag, hvor det næsten er uudholdeligt at undvære en god router.
I mange situationer i hverdagen er dårligt internet nemlig fuldstændig forfærdeligt. Du kan have brug for internet til at gøre dit arbejde ordentligt, til lige at tjekke dagens indhold på de sociale medier og ikke mindst til at snuppe en film eller serie på Netflix på sofaen efter en lang dag.
Internettet fylder rigtig meget for rigtig mange mennesker, og du får mest glæde af det, hvis du investerer i en god og pålidelig router til dit hjem. Uheldigvis er det dog ikke altid nemt at finde den bedste router. Der er nemlig rigtig mange at vælge imellem.
Hvis du derfor mangler en router til dit hjem, eller din gamle simpelthen ikke kan følge med længere, bør du overveje grundigt, hvad dit budget er, og hvilke behov du har til en router. Skal det for eksempel være muligt at koble flere enheder på det trådløse netværk? Har du brug for at kunne tilslutte en ekstern harddisk til routeren? Og hvor god skal sikkerheden være på din nye router? Det er alt sammen vigtige spørgsmål at tage højde for i jagten på en ny router. I denne router test får du ikke desto mindre otte gode bud på en god router, som kan få din hverdag til flyde gnidningsfrit. Hvilken, der er den bedste router, er helt op til dig og dine ønsker at afgøre.
Linksys EA7500 Max-Stream
Langsomt internet er mildt sagt noget af det mest frustrerende. Det sker som regel, når du er ved at sende et vigtigt dokument til dit arbejde eller lige er midt i filmens mest nervepirrende øjeblik. Heldigvis kan du med en god router slippe for besværet, og en af de bedre router i denne router test er Linksys EA7500 Max-Stream. Routeren her er generelt rigtig godt og har den nyeste internetteknologi, så den nemt kan følge med de moderne forhold i dag. Den er stabil og udnytter sin kapacitet tilfredsstillende. Ved at investere i denne router er du dermed sikker på:
- At du får en god rækkevidde
- At routeren fint og effektivt distribuerer internettet ud til alle brugere i husstanden
- At du får en fornuftig pris og et fornuftigt produkt
Du kan fint bruge Linksys EA7500 Max-Stream i større boliger og stadig have en god forbindelse. Derudover kan du både bruge 2,4 GHz og 5 GHz frekvenserne med hastigheder helt op til henholdsvis 600 Mbps og 1.300 Mbps, ligesom at den selvfølgelig lever op til den nyeste standard 802.11 ac. Det betyder, at den understøtter højere hastigheder, hvilket er en stor fordel i dag.
Endnu en spændende fordel ved netop denne router er, at den indeholder den smarte MU-MIMO teknologi. Herved kan du fordele internetforbindelsen ud til de forskellige enheder i hjemmet. På den måde kan du tildele din arbejdscomputer mindre hastighed, imens din søns gamercomputer og dit Tv får tildelt flere ressourcer. På den måde er du sikker på, at computeren til gaming virker upåklageligt, ligesom at du kan se din serie på Netflix eller andre streamingtjenester. Alle bliver dermed tilfredse.
Derudover får du en router med op til flere USB-indgange og tre eksterne antenner, som du kan bruge til at forstærke forbindelsen med. Noget af det mest smarte og praktiske ved Linksys EA7500 Max-Stream er dog, at du kan styre routeren direkte fra Linksys Smart Wi-Fi-appen. Du kan på den måde lave ændringer på signalet direkte fra din smartphone. Nemmere bliver det ikke, når du ikke engang skal igennem opsætningsprocessen for at lave ændringerne.
Detaljer:
- Wi-Fi-standard: 802.11 b/g/n/a/ac
- Frekvensbånd og hastighed: 2,4 GHz: 600 Mbps og 5 GHz: 1.300 Mbps
- Stor rækkevidde
- Kraftig router, der kan styres ved hjælp af Linksys Smart Wi-Fi-appen
TP-Link Archer C9 Dual-Band Gigabit
Router testens andet bud på en god og kraftfuld router er TP-Link Archer C9 Dual-Band Gigabit. Her får du en router, der er velegnet til familien, og samtidig er den:
- Effektiv
- Hurtig
- Stabil
Det er en hvid, stilren sag, som der langt fra behøver at blive gemt væk bag sofaen eller under trappen. Den kan sagtens stå fremme med sit enkle og fine design, og så er den trådløs. Du kan derfor placere den, hvor end du har lyst til at have den stående. Derudover er routeren her også super god, hvis du har mange enheder i dit hjem. Du får en kraftfuld router, der kan håndtere mange forskellige enheder og stadig levere en god forbindelse. Med denne router fra TP-link får du derfor meget for pengene. Hele familien kan sagtens streame løs på bade iPad, Tv og game på computeren på samme tid, uden at du vil opleve en dårlig internetforbindelse. Den er desuden rigtig brugervenlig, og du kan styre adgangen til routeren med Tether-appen ved hjælp af din smartphone eller tablet.
Det er en 801.11 AC-router, hvorved den understøtter forbindelse på 5 GHz. For maksimal udbytte kan den dog også understøtte 802.11 b/g/n på 2,4 GHz frekvensbåndet. Derudover har routeren også Duel-Band, der er en ny teknologi på området. Det bevirker, at du netop får det stabile og brede netværk. Det gælder, uanset hvordan din bolig er indrettet. Den særlige Beamforming-teknologi og gode antenne giver dig ligeledes et godt signal i alle rum, så din internetoplevelse ikke bliver dårlig. Det stærke signal bliver styrket af, at routeren også har en lang rækkevidde.
Routeren fra TP-Link er desuden intelligent. Det vil sige, at den er i stand til at koncentrere dit Wi-Fi-signal til de rum i din bolig, hvor routeren opfanger forbindelse fra familiens forskellige enheder. Det gode signal forsvinder dermed ikke ind i et rum, hvor du ikke bruger internettet.
Detaljer:
- Wi-Fi-standard: 802.11 b/g/n/a/ac
- Dataoverførselshastighed: 1900 Mbps
- Stor rækkevidde
- Kraftig og intelligent router, der kan opfange forbindelser fra computere, smartphones og tablets
- Duel-Band
D-Link DIR-882
Hvis du er på udkig efter en god router, hvor du får meget for pengene, og god effektivitet, skal du kigge nærmere på router testens tredje router. Her får du nemlig D-Link DIR-882. Den har ligesom testens første router MU-MIMO teknologi, der gør den i stand til at fordele routerens ressourcer ud til hjemmets enheder. På den måde optimerer den bedst muligt hastigheden for de tilkoblede enheder, og den kan tildele de enheder, der har brug for mere, flest ressourcer. For eksempel kræver en computer til gaming eller streamingtjenester flere ressourcer, hvorimod almindeligt surfing på internettet ikke kræver så meget. Det gør, at du får mest muligt ud af din router og dermed også bedre udbytte af forbindelsen til internettet. Derudover er D-Link DIR-882 en router, der er både:
- Hurtigt
- Langtrækkende
- Brugervenlig
Du kan derfor sagtens bruge denne router, hvis du har en større bolig. Signalet vil stadig være stærkt, og du vil stadig have en hurtig forbindelse. Det stabile og brede netværk bliver desuden understøttet af, at routeren også har Dual-Band.
Selve designet på routeren er enkelt og sort. Samtidig er den trådløs, så du netop kan placere den der, hvor du gerne vil have den. Med denne router får du en forholdsvis billig router, som sagtens kan klare de fleste familiers behov. Den understøtter nemlig den hurtige 802.11 ac-standard. Det vil sige, at du kan opnå hastigheder på 800 Mbps på 2,4 GHz frekvensbåndet og 1.733 Mbps på 5 GHz frekvensbåndet.
Sidst, men ikke mindst har D-Link DIR-882 som de fleste andre modeller flere USB-indgange. De kan bruges til at tilkoble en printer eller en ekstern harddisk. Routeren har også fire LAN-porte, der hver især kan levere forbindelse på op til 1000 Mbps.
Detaljer:
- Wi-Fi-standard: 802.11 b/g/n/a/ac
- Frekvensbånd og hastighed: 2,4 GHz: 800 Mbps og 5 GHz: 1.733 Mbps
- Stor rækkevidde
- Kraftig router, der kan tildele ressaurcer til computere, smartphones og tablets
- Duel-Band og MU-MIMO teknologi
Asus RT-AC5300
Hvis du bruger meget tid på at spille tunge spil på computeren, kan en dårlig internetforbindelse virkelig føles som det værste. Derfor er det også vigtigt, at du investerer i en god router, der kan understøtte dit spil og sikre dig en stabil forbindelse. Alt det får du helt bestemt med router testens fjerde model, nemlig Asus RT-AC5300. Det er en router for den mere krævende bruger, der netop spiller tunge spil.
Denne kraftfulde og trådløse router understøtter den hurtige 802.11 ac-standard. Du vil med den kunne opnå hastigheder på op til hele 5334 Mbps. Det betyder helt konkret, at flere enheder sagtens kan spille og streame indhold uden at gå på kompromis med den meget høje opløsning. Det er en såkaldt Tri-band router, hvilket betyder, at du kan tilkoble dine enheder på tre forskellige frekvensbånd. De mindre og langsommere enheder vil således blive koblet på det mindre 2,4 GHz frekvensbånd på op til 1.000 Mbps, imens computere og fladskærme, der er hurtigere enheder, vil blive koblet på 5 GHz frekvensbåndet. Her kan du få hastigheder på op til 2.167 Mbps. Det er dermed en kraftig router, der samtidig har otte antenner. Med antennerne kan det kraftige signal blive sendt ud i alle retninger af rummet. Routeren er nemlig meget hurtig i mindre lokaler, hvorfor den netop egner sig specielt godt til gameren og den krævende bruger. Samtidig har den flere ekstrafunktioner, ligesom at der er en tilhørende app. Appen kan du bruge, hvis du har besøg, og dine gæster gerne vil bruge den trådløse forbindelse til for eksempel også at spille. Appen kan også bruges, hvis du af den ene eller den anden grund skal have genstartet routeren eller lignende. Det gør det dejlig nemt og praktisk.
Derudover har router testens fjerde model også en USB 2.0 port og en USB 3.0 port, hvor du for eksempel kan koble en ekstern harddisk til.
Detaljer:
- Wi-Fi-standard: 802.11 b/g/n/a/ac, 1024QAM
- Frekvensbånd og hastighed: 2,4 GHz: 1.000 Mbps og 2 x 5 GHz: 2.167 Mbps
- Kraftfuld router til den krævende bruger, der spiller tunge spil
Netgear Orbi RBK23
For nogle mennesker er boligindretningen super vigtig. Hvis du har det sådan, skal din nye router selvfølgelig også passer fint ind. Med router testens femte model, Netgear Orbi RBK23, får du nemlig et enkelt og stilrent design med denne hvide sag, som du ikke tænker er en router, når du kigger på den. Samtidig vil du med denne router få de funktioner, som de fleste forbrugere har brug for i dagligdagen. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at routeren her egner sig bedst til mindre boliger for, at du får den bedste forbindelse. Men du får til gengæld en kraftfuld og hurtig model, der dog prismæssigt lægger i den dyre ende af skalaen end andre routere på markedet.
Selv om routeren bliver vurderet til at være velegnet til mindre boliger, medfølger der dog også udover selve routeren to satellitter. Hvis du placerer de to satellitter væk fra routeren, vil du kunne udvide netværkets rækkevidde. Med de to satellitter får du det såkaldte Tri-band internet, der netop sikrer dig en større rækkevidde. Faktisk blive rækkevidden på op til 370 kvadratmeter. Du vil derfor også kunne bruge den, hvis du bor i en mellemstor bolig.
Netgear Orbi RBK23 er også en router, hvor hele familien kan være på. Du vil derfor sagtens kunne koble flere enheder såsom smartphones, tablets, fladskærme og computere til internettet, uden at signalet bliver ustabilt. Det sker, fordi routeren netop gør brug af Tri-band Mesh-teknologi. Det sørger for et tredje bånd, der er med til at sikre en mere stabil og effektiv hastighed mellem de forskellige Orbi-enheder – også selv om hele familien bruger det trådløse internet.
Routeren her kommer med en opsætningsmanuel, så du kan sætte den i gang med din smartphone.
Detaljer:
- Kraftig og hurtig router
- Rækkevidde på op til 370 kvadratmeter
- Der følger to satellitter med i købet af routeren
- Stabil forbindelse med Tri-band Mesh-teknologi
D-Link COVR-C1203
Den sjette model i router testen her er også en router i et enkelt og pænt design. Den hvide og rosa farve og den kompakte størrelse på routeren vil passe fint ind i de fleste forbrugeres boligindretning uden at forstyrre de andre elementer i boligen. Ud over sit fine design er D-Link COVR-C1203 også en router med en:
- God ydeevne
- Optimal rækkevidde
Det er to vigtige fordele i forhold til, at appen til routeren desværre ikke er den bedste på markedet. Til gengæld er routeren rigtig brugervenlig. Det gælder både, når du skal sætte den op, men også når du skal bruger den. Det er derfor lige meget, om du er en haj til at opsætte en router eller ej.
Selve routerens rækkevidde er på op til 465 kvadratmeter. Det betyder, at D-Link COVR-C1203 vil være i stand til at dække de flestes hjem. Derudover kommer routeren med Mesh-teknologi. Det betyder, at forbindelsen er stabil, idet teknologien sørger for, at routerens forskellige enheder hele tiden er i kontakt med hinanden. Det har den store fordel, at uanset hvilket rum i hjemmet du befinder dig i, vil du opleve et godt signal og en god hastighed. Det er en vigtig egenskab, når du skal bruge internettet og ikke vil trækkes med et langsomt signal. Routerens hastigheder er op 1,2 Gbps. Det betyder, at du ikke skal spilde tid på at vente på forbindelsen, ligesom at du ikke vil opleve afbrydelser. En klar fordel, hvis du for eksempel er midt i en spændende streamingfilm eller ved at spille et online spil på computeren. Anvendelsen af MU-MIMO teknologien gør desuden, at routeren kan tildele de forskellige tilkoblede enheder den rette mængde ressourcer.
Den medfølgende mobilapp gør det muligt for dig at sætter routeren i gang, men der er samtidig også mulighed for forældrekontrol via appen. Med den kan du have kontrol over og håndtere alle enheder, der bruger det trådløse netværk. Det kan være super smart og praktisk, hvis du netop har børn eller teenagere.
Detaljer:
- God og brugervenlig router
- Rækkevidde på op til 465 kvadratmeter
- Hastigheder på op til 1,2 Gbps
- MU-MIMO teknolog og Smart Steering-teknologi
Google WiFi
Router testens anden sidste model er mere end en almindelig router. Med denne Google WiFi får du snarere et helt netværk, der fungerer i samspil med dit hjems allerede eksisterende modem og din eksisterende internetudbyder. Denne router er helt enkel i sit hvide, kompakte design, hvorfor du kan have den til at stå fremme alle steder, uden at den skrige router. Google WiFi er nemlig udformet som små, runde objekter og dermed ikke de kasseformede routere, de fleste er vant til. Derudover kan du få den i forskellige pakker med enten:
- 1 Mesh-pakke
- 3 Mesh-pakke
Den rigtige pakke vælger du ud fra, hvor stort dit hjem er. De forskellige pakker tilbyder dog begge Dual-Band Wi-Fi, der understøttet et bredt og stabilt netværk, og en øget sikkerhed. Det trådløse Mesh-system består desuden af flere små routere med signaler fra satellitter. Disse små enheder arbejder sammen for netop at sikre den stabile og brede dækning i hele din bolig. Hvis du derfor gerne vil have en router med Mesh-systemet, bør du overveje at investere i denne. Systemet er lettilgængeligt ved netop den her router, og samtidig er Google WiFi meget brugervenlig i forhold til andre modeller med systemet. For at kunne sætte routeren her op er det meget vigtigt, at du dog har en smartphone eller en tablet, ligesom at det er påkrævet, at du har en Google Konto. Derudover har Google WiFi ikke USB-porte. Du skal derfor nøje overveje, hvad du leder efter i en ny router, og hvor meget det stilfulde udtryk betyder for dig og dit hjem.
Detaljer:
- Du får et helt netværk og ikke kun en router
- Du kan vælge pakke ud fra dit hjems størrelse
- Mesh-system
- Brugervenlig og stabil
- Flot design
Linksys EA6900
Ligesom mange af de andre præsenterede routere kan router testens sidste model også benyttes som en trådløs router. Dog har du også muligheden for kabel. Linksys EA6900 anvender den nyeste standard 802.11 ac. Den understøtter dermed højere hastigheder og er super velegnet til brug i større boliger. Signalet er nemlig stærkt, ligesom at internethastigheden er meget hurtig. Den hurtige hastighed skyldes også de mange antenner, der er med til at fordele signalet i alle retninger. Du kan dermed befinde dig i samtlige rum og stadig opleve en god brug af dine enheder. Faktisk er denne router en rigtig god investering, hvis der er mange enheder i dit hjem, der skal kobles på routeren. Andre fordele ved denne router er:
- Et stærkt sikkerhedssystem
- Et strømlinet og pænt design
Designmæssigt kan routeren derfor passe ind i de flestes hjem, og sikkerhedsmæssigt er du godt beskyttet mod hackerangreb og overtagelse af din internetforbindelse. Du kan endda styre sikkerhedssystemet fra din smartphone.
Samtidig behøver du ikke at have meget forstand på hverken IT eller mere specifikt routere for at kunne få Linksys EA6900 op at køre. Den er nemlig super nem og brugervenlig. Det betyder, at du ikke skal sætte en hel dag af til at få den sat op og i gang. Med sin gode hastighed og den nemme anvendelse får du helt sikkert noget for pengene, hvilket er vigtigt, eftersom prisen på denne model er lidt højere end andre routere på markedet. Det eneste, du skal være opmærksom på ved routeren her, er, at den kan blive forholdsvis varm. Det betyder, at du ikke bør have den til at stå oven på noget, der ikke så godt kan tåle varme, ligesom at den ikke bør være tildækket. Husker du det, kan du gå hen og blive rigtig glad for den sidste model i denne router test.
Detaljer:
- Wi-Fi-standard: 802.11 b/g/n/a/ac
- Hurtig internetforbindelse
- Højt sikkerhedsniveau
- Brugervenlig og mulighed for mobilkontrol
- Strømlinet design