Du kender det sikkert alt for godt. Du står i en situation, hvor du skal bruge en ny skægtrimmer, men det føles som en uoverskuelig opgave at finde rundt i det store udvalg, du som forbruger bliver kastet ud i. Du vælger derfor den første og den bedste skægtrimmer uden helt at sætte dig ind i den unikke model. Desværre vil du gang på gang opdage, at du ender med det forkerte køb, og det kan derfor godt betale sig at bruge lidt ekstra tid på at finde den helt rette skægtrimmer.
For uanset om du er indehaver af et kraftigt fuldskæg eller har en mindre skægvækst, kræver dit skæg en pleje af god kvalitet. Dit skæg er noget af det første, man ser, når man møder dig, og det er derfor et vigtigt varemærke for dig – både til jobsamtalen, den første date eller i din dagligdag, når du omgås mennesker omkring dig.
Et velsoigneret skæg bevidner om en mand, der kender sine værdier og går op i sin personlige udstråling. Det viser både overskud og maskulinitet, når omverden kan se, at du bruger tid og energi på at holde dit skæg vedlige.
Skægtrimmere har længe haft et blakket ry, fordi de ansås for at barbere både langsommere og mere utæt end den traditionelle skraber. Men i dag har den teknologiske udvikling virkelig taget fart, og skægtrimmere har for alvor givet skraberne baghjul. I dag kan du få skægtrimmere af fineste kvalitet, der sikrer en grundig, skånsom og effektiv vedligeholdelse af dit skæg.
I nedenstående skægtrimmer test finder du en oversigt over de bedste skægtrimmere:
Philips Multigroom Series 7000 MG7720/15
Denne skægtrimmer er grundet sin gode pris og ekstremt store funktionalitet et hit blandt mange forbrugere og anmeldere.
Først og fremmest får du ikke bare et enkelt produkt men hele 14 produkter i ét, da der ved køb af denne skægtrimmer medfølger hele 14 ekstra redskaber, der kan bruges til barbering på hele kroppen. Hvis du derfor er træt af at have flere forskellige barberingsmaskiner, kan du blot nøjes med en enkelt trimmer.
Den har en samlet batterilevetid på 120 min. pr. enkelt opladning (tager 1 time), og det gør den til en ekstrem frontløber sammenlignet med sine konkurrenter, der oftest har en batterilevetid på 50-80 min. Du er derfor godt dækket ind til at kunne klare flere trimninger i streg uden at skulle bekymre dig for batteriet. Derved får du en meget bekvem trimning, hvor du undgår at være afhængig af hverken ledninger eller strømstik.
Udover dens alsidighed og fleksibilitet er den ligeledes vandtæt, hvilket gør det nemt for dig at skylle den efter brug eller anvende den i badet, så du hurtig kan klare den regelmæssige trimning.
Denne skægtrimmer er til dig, der:
- Ønsker en skægtrimmer med mange funktioner.
- Foretrækker at barbere dig i badet.
- Ofte glemmer at oplade din skægtrimmer og derfor værdsætter den lange batterilevetid.
Wella Professional Contura HS 61
Denne model har mange praktiske funktioner og ligger i den dyrere ende rent økonomisk, men kvaliteten er i den grad også sat derefter.
Det mest karakteristiske ved denne skægtrimmer er dens evne til at trimme dit skæg ultrakort, hvis det er den type trimning, du foretrækker. Den kan trimme helt ned til 0,1 mm og anbefales derfor til trimning af bakkenbarter, nakken og skægstubbe. Den fås med et afstandsstykke, så du selv kan justere længdeindstillingen, der spænder mellem 3-6 mm.
Når du køber denne skægtrimmer, medfølger der en ladestation. Denne ladestation er trådløs, og du kan derfor bruge den i situationer, hvor du måske ikke har en stikkontakt i nærheden.
Sidst men ikke mindst er denne trimmer både robust og komfortabel at arbejde med, da den har en let vægt og samtidig har en lydsvag motor, der dæmper for vibrationerne.
Denne skægtrimmer egner sig perfekt til dig, der:
- Foretrækker en meget kort trimning af dit skæg.
- Ønsker en fleksibel ladestation, som du kan have med på farten.
- Værdsætter en lydsvag, let håndterbar og yderst professionel maskine.
Philips Beardtrimmer Series 5000 BT5200/16
Denne skægtrimmer er et af de mest populære på markedet lige nu, da den både rummer mange forskellige praktiske funktioner og kan fås til en fornuftig pris, som alle kan følge med på.
Denne model er opbygget på en måde, hvorpå den er 100% vandtæt. Dette gør det nemt for dig at rengøre og vedligeholde den i det daglige, og samtidig kan du bruge den i badet, hvis det er der, du foretrækker at barbere dig.
Den rummer 17 forskellige længdeindstillinger, der går fra 0,4 til 10 mm. Du indstiller din længde på et specielt zoomhjul, der er placeret på trimmerens greb. Indstillingen låser automatisk, så du aldrig behøver at bekymre dig om en ujævn barbering.
Maskinen er udstyret med en batteriindikator, så du altid kan være opdateret og opdage et lavt batteri i god tid. Den samlede batterilevetid er 60 min.
Som en sidste bonus er maskinen udstyret med selvslibende blade, der gør det så nemt som muligt for dig at vedligeholde den. Samtidig får du en rensebørste med i købet, så du kan fjerne hår fra maskinen efter endt brug.
Denne skægtrimmer er perfekt til dig, der:
- Ønsker en nem vedligeholdelse ved hjælp af selvslibende blade.
- Foretrækker at barbere dig i badet.
- Værdsætter en tæt barbering i god kvalitet.
Det endelige valg er dit
Du er nu blevet præsenteret for en række forskellige skægtrimmere, der alle rangerer højt blandt forbrugere og andre anmeldere.
Forhåbentligt er du blevet lidt klogere på, hvilke funktioner du kan gå efter, som kan imødekomme dine nuværende og fremtidige behov for en god skægtrimmer. Faktorer som vedligeholdelse, batterilevetid, lydstyrke og længdeindstillinger er dem, du ofte skal vælge din skægtrimmer ud fra.
Vigtigst af alt er det, at du vælger din kommende trimmer med omhu, så du kan have glæde af den i mange år fremover. Vælg en model, der er tilpasset din hverdag, dine ønsker og ikke mindst dit skæg. Det er en god investering, der sikrer dig assistance af højeste kvalitet, når dit unikke skæg skal plejes og passes.